Wammen afviser overpris for Københavns Lufthavn: »Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om, hvad lufthavne koster«

Den danske stat var under tidspres, da det blev besluttet at købe en aktiepost i Københavns Lufthavn til 32 milliarder kroner. Derfor var det nødvendigt at gennemføre handlen meget hurtigt. Det afslørede finansminister Nikolaj Wammen (S) fredag på et samråd om handlen. Men han gav ikke mange nye oplysninger om den besynderligt høje pris, som staten for nylig betalte for aktierne. Wammen fremhævede flere gange de vurderinger, der er kommet fra de to investeringsbanker Rothschild & Co og SEB, som har rådgivet staten. Men han afviste at forholde sig til, hvorfor prisen er væsentligt over markedsprisen på aktierne i Københavns Lufthavn lige inden købet – og betydeligt højere end det, som aktierne i andre europæiske lufthavne koster. »Det er Finansministeriets vurdering, at der er tale om en købsaftale til markedspris,« lød det fra Wammen, som var kaldt i samråd af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Staten købte i begyndelsen af december en aktiepost på næsten 60 procent af lufthavnen fra danske ATP og den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan. I forvejen ejede staten 39,2 procent af Københavns Lufthavn og kommer dermed op på en ejerandel på omkring 99 procent af lufthavnen. Meget høj pris Aktieposten på 60 procent kostede staten 32 milliarder kroner. Det svarer til, at hele værdien af lufthavnen er 54 milliarder kroner – eller hvad der svarer til mere end 40 gange det, som lufthavnen forventer at tjene i 2024. Tilsvarende tal for sammenlignelige lufthavnene som Wien og Zürich er ifølge data fra Bloomberg 20 gange indtjeningen, mens Frankfurts lufthavn, der er en af Europas største, har en markedsværdi, der blot er omkring 12 gange højere end den forventede indtjening. Kort sagt blev aktierne i Københavns Lufthavn solgt til en pris, der gør den omkring fire gange så meget værd som lufthavnen i Frankfurt. Men den forskel ønskede finansministeren ikke at sige noget om. »Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om, hvad lufthavne rundt om i Europa måtte have af værdi. Jeg forholder mig til, om det er en markedsmæssig fornuftig disposition, at vi har købt Københavns Lufthavn. Det har vi konsulteret nogle meget velanskrevne rådgivere til at vurdere,« sagde Wammen. »Ideologisk holdningsskift« Ole Birk Olesen pegede på, at det var den daværende socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, som oprindeligt solgte ud af aktierne i Københavns Lufthavn, og som siden førte til en statslig ejerandel på 39,2 procent og uden kontrollerende indflydelse. Birk Olesen spurgte derfor, om ATP havde kendskab til det, han kaldte et »ideologisk holdningsskift«, da pensionskassen forhandlede om at sælge aktierne til staten. Han pegede på, at ATP-chef Martin Præstegaard tidligere har været departementschef under socialdemokraten Bjarne Corydon, og han derfor havde kendskab til holdningsskiftet i Socialdemokratiet. »Betalte finansministeren en overpris, fordi sælgeren vidste, at det kunne servicere Socialdemokratiets nyeste ideologiske påfund?« spurgte Ole Birk Olesen. Det spørgsmål kaldte Wammen for konspiratorisk. »Jeg vil svare rimeligt kælderkoldt: Jeg forestiller mig ikke, at en rådgiver som Rothschild vurderer ud fra ideologiske principper. Jeg tror, man ser det i forhold til, hvad der er værdier og potentiale i en lufthavn,« svarede Wammen. Fortrolige oplysninger, men … Birk Olesen ville vide, om finansministeren havde fået et spænd fra investeringsbankerne for, hvor meget lufthavnen var værd, og om købsprisen på de 32 milliarder kroner lå inden for det spænd. Det afviste Wammen i første omgang at svare på, fordi det for ham var fortrolige oplysninger, men den påstand angreb Birk Olesen flere gange. Til sidst oplyste Wammen, at der var et spænd, og at prisen var i den høje ende af den vurdering. »Vi har et fortroligt aktstykke, og der er ikke en endelig aftale på plads. Men der er ikke nogen hemmeligheder, og jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde Wammen. Statens køb af aktierne foregik på den måde, at ATP først erhvervede den canadiske investor Ontarios aktier. Hvorefter ATP første senere solgte posten til staten. På spørgsmålet om, hvorvidt ATP købte aktierne af canadierne til samme pris, som pensionskassen kort efter fik fra staten, svarede ministeren ikke på. »Den pris, som vi har betalt til ATP, er blevet vurderet som at være markedsprisen,« lød det blot. Hastig proces Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti sagde, at hans parti havde under et døgn til at træffe beslutning, om der skulle bruges 32 milliarder kroner, og han spurgte, om ministeren var tilfreds med det forhastede forløb. »Jeg havde gerne set, at der var længere tid til, at finansudvalget kunne forholde sig til aftalen. Men ATP havde ting, som de skulle have afklaret med andre partnere, og vi skulle have det vurderet fra rådgivere. Vi havde først den endelige sag klar, kort før vi sendte den til finansudvalget,« sagde Wammen. Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes den hurtige proces, at der var forlydender om, at den omdiskuterede australske finanskoncern og kapitalfond Macquarie, der tidligere har været majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten. Australierne havde blandt andet en offensiv tilgang til udbyttepolitikken og trak i ejerperioden betydelige beløb ud af lufthavnen. Macquarie har også et ry som en brutal investor andre steder, og den britiske avis The Times har døbt den australske kapitalfond »vampyrkænguruen«. Wammen nævnte dog ikke australierne ved navn, men antydede en investor, der passer på beskrivelsen. »Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han. Staten har ingen planer om at afnotere Københavns Lufthavn fra børsen. Planen er på et tidspunkt at nedbringe ejerandelen fra de nuværende næsten 99 procent til at være 50,1 procent. https://www.berlingske.dk/virksomheder/wammen-afviser-overpris-for-koebenhavns-lufthavn-jeg-vil-ikke-gaa-ind